Citychef Allan Kristensen var imponeret af de mange skattekort, der blev udfyldt i efterårsferien. Nu kan man atter komme på skattejag i City. Foto: Privatfoto
Ferie med skattejagt
Herning I den kommende uge er det vinterferie - og dermed igen tid til, at børn og barnlige sjæle kan tage på jagt efter de forskellige skatte rundt i butikkerne i Hernings midtby. Herning City arrangerer traditionen tro i samarbejde med Herning Bibliotekerne endnu engang på skattejagt i vinterferien.
- Det skaber hygge og giver motion - og så har man som familie fornøjelsen af at løse opgaverne i fællesskab og få snakket sammen, forklarer citychef Allan Kristensen.
U 2020-udgaven af skattejagten er der kommet et par nye butikker med, som børnene sammen med forældre, bedsteforældre, venner eller onkler skal besøge i skattejagten. Slikworld, Sketchers, Imerco og Tresspas er de nye butikker.
Ellers fungerer skattejagten som tidligere. Man kan finde et skattekort i den cityavis, der udkom tidligere på ugen, eller man kan hente det på biblioteket i uge 7. Derefter skal man rundt i butikkerne og svare på de forskellige spørgsmål, man finder der.
I år er temaet »venskab«, og det vil vise sig i de mange spørgsmål. Når skattekortet er udfyldt, modtager de deltagende børn en godtebillet på biblioteket.
Citychefen fortæller, at skattejagten er en aktivitet, hvor deltagerantallet har været stødt stigende, og kun få indløser ikke deres godtebillet.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.