Ristorante Marco Polo på Torvet sætter i den kommende tid frokost-jazz på menuen. Foto: Henrik Ole Jensen

Frokost-jazz hos Marco Polo

HERNING På fire lørdage fordelt hen over foråret inviterer Ristorante Marco Polo til frokostjazz i restauranten.

8. februar er det Vindums Jazzkompagni, der spiller op, mens det 14. marts er Peter Bjerrum Trio. 28. marts er det Jørn Okbo med Karen Bjørnskov, inden Jazz Pop trio med Janni Lavrsen runder rækken af jazz-koncerter af 25. april.

- Det mangler. Vi har snakket om det i rigtig lang tid, og det har også været efterspurgt af kunderne, så vi håber på en stor opbakning. Det bliver megahyggeligt, siger Sandra Marras fra Marco Polo.

Hun fortæller, at billetsalget til de enkelte frokostjazz-lørdage er i gang, og at der stadig er billetter at købe - både i restauranten og på dens hjemmeside.