04. februar 2020 - 08:53 Skriv kommentar
Foto: Martin Ballund
Råbte pansersvin: Står til at få bøde
HERNING En 23-årig mand fra Hammerum råbte de forkerte ting det forkerte sted, da han lørdag aften ved 22-tiden gik på Haraldsgade i Herning.
Manden gik lige ud for den nye politigård og råbte »pansersvin« efter en af politiets patruljer.
Det ville betjentene ikke finde sig i. Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan vente en bøde, oplyser lokalpolitiet i Herning.