Aral Simsir og resten af de unge FCM-reserver tabte 0-1 til Fredericia trods midtjysk spilovertag. 17-årige Simsir var en af 11 FCM-spillere, der kom i aktion, som stadig kan spille U19-fodbold. Foto: Tom Laursen
Unge FCM-reserver tabte til Fredericia
Jørn Just KristensenMarc Dal Hende, Frank Onyeka og Mikael Anderson gjorde comeback, da en reservespækket udgave af Superligaens tophold tabte 0-1 til Fredericia
FODBOLD Samtlige 11 startere fra tirsdagens flotte testsejr over svenske Hammarby stod over, da FC Midtjylland torsdag eftermiddag tabte 0-1 til FC Fredericia i vinterens fjerde træningskamp.
Det unge FCM-hold var mest på bolden og skabte flest chancer, men Fredericia var skarpest på dagen.
Opgørets enlige træffer faldt syv minutter efter pausen. Fredericias Agon Mucolli erobrede bolden fra Gustav Isaksen omkring midterlinjen og prikkede den forbi Raphael Onyedika, der mistimede sit indlæg og frem til Joachim Wagner. Wagner tog den direkte vej mod målet og fik bemærkelsesværdigt uhindret lov at drible 35 meter, inden han lagde bolden forbi tredjekeeper Oliver Ottesen i FCM-målet.
Velspillende Gustav Isaksen og indskiftede Mads Kristian Hansen ramte begge overliggeren for FC Midtjylland, og 17-årige Oliver Sørensen havde et godt hug fra distancen, som det tidligere FCM-talent Andreas Raahauge reddede med fingerspidserne i Fredericia-målet. Det var tre af de bedste chancer til FC Midtjylland.
11 af de spillere, FCM bragte i kamp, kan stadig spille U19-fodbold. For dem var det en god testkamp i et højt tempo, men Fredericia rullede hjem med sejrsfølelsen i kroppen.
Det var sidste træningskamp på dansk grund for FC Midtjylland, som på lørdag flyver på træningslejr i Dubai. Der venter to træningskampe i De Forenede Arabiske Emirater.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Forretningsdrivende holdt ulovligt åbent i Herning: Undskyldte sig med at sælge blomster
- Butikstyv blev voldsom: Politiet måtte anholde en af gengangerne
- Butikstyveri opdaget: To personer holdt tilbage i varehus i Herning
- Mistede sin stegegaffel: 18-årig mand visiteret af politiet
- Forstod ikke budskabet om at forlade privat bopæl: Beruset person anholdt i Herning
Fem seneste historier
- Butikstyv forsøgte at flygte: Personale fra varehus i Herning indhentede ung mand
- Sigtet for uorden: Herningenser måtte forlade varmestue i Herning
- Påvirket bilist uden kørekort standset i lånt bil: Bilens ejer får også en hilsen fra politiet
- Sigtet for tyveri: Kunde standset i Kvickly i herningCentret
- Mand råbte op i Herning: Politiet sigtede ham for at overtræde ordensbekendtgørelsen