Foto: Martin Ballund

Efterlyst mand anholdt efter slagsmål i Herning

HERNING Politiet blev natten til søndag kaldt til Vestergade, hvor der blev meldt om slagsmål ud for nummer 14. Da patruljen kom frem, var slagsmålet overstået, og ingen ønskede at udtale sig om, hvorfor der skulle deles øretæver ud. Ingen blev sigtet, men der var alligevel noget at arbejde med for betjentene. De fik en snak med en 39-årig mand, som var efterlyst af Fyns Politi, og derfor blev han anholdt og kørt til Fyn.