Foto: Martin Ballund

Kvinde ramt af bil på Sjællandsgade: Mand kørte væk fra uheldet

HERNING Mandag morgen kort før klokken otte kørte to biler sammen på Sjællandsgade i Herning. Her kørte en 20-årig kvinde fra Lind mod nord ad Sjællandsgade.

Ud for Korsørvej blev kvindens bil ramt på højre baghjul af en anden bil ført af en mand, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, da han svingede ud fra Korsørvej.

Lokalpolitiet i Herning fortæller, at kvinden forsøgte at give tegn til den anden bil om at standse, men bilen kørte væk.

Hun beskriver bilens fører som en mand på omkring 50 år med kort hår og skæg. Bilen var en mindre sølvgrå personbil, og nummerpladen begynder muligvis med CJ.

Ingen personer kom til skade ved uheldet.