Anders Dreyer har spillet på alle danske ungdomslandshold fra U17- til U21-landsholdet. På U21-landsholdet har han indtil videre fået 15 kampe. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Medie: FCM er tæt på dansk U21-landsholdsspiller
Jørn Just KristensenAngriberen Anders Dreyer er ifølge B.T. tæt på et skifte til FC Midtjylland
FODBOLD FC Midtjylland er ifølge tæt på sin anden vintertilgang til offensiven efter Lasse Vibe, der er ankommet fra IFK Göteborg.
Næste tilgang kan blive Anders Dreyer fra det danske U21-landshold.
21-årige Dreyer er på kontrakt hos den engelske Premier League-klub Brighton & Hove Albion, men har endnu ikke fået debut i den stjernespækkede engelske liga.
I foråret var han udlejet til St. Mirren i Skotland, og i denne sæson spiller Dreyer på lejemål hos hollandske Heerenveen.
I Heerenveen har han mest været marginalspiller. Han har indtil videre fået 13 kampe - heraf 12 som indskifter - og scoret et mål for den hollandske klub. Derfor kan et skifte måske give god mening for den hurtige, venstrefodede angriber eller kantspiller.
Anders Dreyer imponerede til gengæld stort, da han slog igennem i Esbjerg fB. I sæsonen 2017-18 blev han som 19-årig topscorer i den danske 1. division med 18 mål i 31 kampe.
Vestjyden har indtil videre spillet 15 kampe for det danske U21-landshold.
Brighton betalte angiveligt 17-18 millioner kroner for ham, da den sydengelske klub hentede Dreyer i Esbjerg i sommeren 2018.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.