23. december 2019 - 10:07 Skriv kommentar
Foto: Martin Ballund
Uheld i p-kælder i Herning: Bilist blæste promille op på 1,60
HERNING En 28-årig mand fra Herning skulle ikke have sat sig bag rattet fredag sidst på aftenen, men det gjorde han, og det fik konsekvenser.
Manden var på vej op ad rampen fra parkeringskælderen under Kousgaards Plads, da hans bils motor gik i stå. Bilen trillede baglæns på rampen og ramte den bil, som kom kørende bagved.
En patrulje fra politiet var tilfældigvis i parkeringskælderen, og derfor kunne betjentene hurtigt få opklaret, hvad der var sket.
Ifølge politiet blæste manden alkometeret op på en promille på 1,60, hvilket var rigeligt til, at den 28-årige mand blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Bilen, som blev ramt, blev ført af en 42-årig mand fra Herning.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand