Foto: Martin Ballund

Påvirket bilist havde narko i bilen

HERNING Fredag morgen blev en 21-årig mand fra Ry standset af politiet, fordi han kørte usikkert. Manden blev skønnet påvirket af både narko og alkohol, og han virkede nervøs, da betjentene rettede henvendelse til ham.

Det var der en god grund til, for betjentene fandt 51 gram MDMA og 1,5 gram kokain i bilen. MDMA går også under betegnelsen ecstasy. Den 21-årige mand blev anholdt og sigtet for overtrædelserne af lovgivningen, og han erkendte de forhold, han blev sigtet for.

Derfor blev det vurderet, at han ikke skulle fremstilles i et grundlovsforhør med krav om, at han skulle bag tremmer.