Foto: Henrik Ole Jensen
Advarsel fra politiet: Tyve benytter nyt trick ved indbrud
HERNING Politiet advarer borgerne om, at indbrudstyve forsøger sig med et nyt trick for at finde ud af, om der er nogen hjemme.
I går mellem klokken 12 og 21 var der forsøg på indbrud på en adresse i Sjællandsgade. Gerningsmanden havde forsøgt at bryde en dør op med en skruetrækker, men det lykkedes ikke.
Politiet fik at vide, at der havde ligget en golfbold i indkørslen, og når den blev fjernet, blev der lagt en ny.
- Vi vurderer, at det har været et signal om, hvor det vil være godt at begå indbrud, og vi har tidligere set, at der er sat mærker på postkasser, fortæller sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Der er også tidligere brugt øldåser eller andre genstande til at markere mulige steder, hvor det er værd at begå indbrud. Ideen er, at hvis ikke genstandene bliver fjernet i løbet af et vist tidsrum, er der fri bane for tyvene.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Sigtet for at besidde hash: 21-årig fik besøg af betjente i sit hjem i Herning
- Forretningsdrivende holdt ulovligt åbent i Herning: Undskyldte sig med at sælge blomster
- Hærværk og tyveri fra bil i Herning: Dæk og sæder skåret op
- Bilist uden kørekort: Politiet bøvlede med manden under anholdelsen
- To mænd på udflugt: Gemte sig på toilet i tog mod Herning