Baloo vil sørge for lidt nisseunderholdning i Huset No7. Foto: Henrik Ole Jensen

Julehygge i Huset No7

HERNING Søndag vil Huset No7 sprede masser af julestemning, når der hele eftermiddagen inviteres til julehygge i hyggelige omgivelser.

Der vil være forskellige kreative værksteder samt historiefortælling. Midt på eftermiddagen vil nissen Baloo føre an, når alle drager hen i kongrescentret, hvor julemanden skal vækkes. Derefter går alle videre i samlet flok til Torvet, hvor juletræet tændes.

Efterfølgende viser Baloo tilbage til Huset No7, hvor aktiviteterne fortsætter. Baloo vil også spille sit nye julehit »artig«, lover arrangørerne.

Hele dagen kan man hygge sig med belgiske vafler, varm kakao og risengrød, der kan købes i cafeen.