At tænde bål er en populær aktivitet hos Herningspejderne - her er det en del af gruppen »Troppen«, som har fået gang i flammerne. »Troppen« har aldrig været så stor, som den er nu - og i det hele taget oplever Herningspejderne tilgang af børn, der vil være med i fællesskabet. Foto: Tom Laursen

Fællesskabet er omdrejningspunktet

Lene Toksvig 

Herningspejderne oplever tilgang af børn, som har lyst til at blive en del af det fællesskab, som bliver prioriteret højt - men der mangler voksne

VISIT Det er populært at være spejder. Sådan lyder det fra Det Danske Spejderkorps, der oplever en stor stigning af børn, som gerne vil være en del af spejderkorpset. Succesen smitter af på Herningspejderne, der ligeledes oplever flere og flere børn, som vil være med i fællesskabet.

En torsdag aften kigger Herning Bladet forbi spejderhytten på Fenrisvej. Denne aften er »Troppen«, som består af spejdere i alderen 12 til 16 år, i gang med at planlægge de kommende timers fællesskab.

- Det er begrænset, hvad jeg skal lave her. De planlægger selv programmet. Jeg er her mest for at støtte dem, fortæller Marthe Wilken, som er leder for gruppen.

De unge beslutter sig for, at der skal laves bål, så nogen melder sig til at samle brænde, mens andre går en tur til købmanden for at handle til snobrødsdej.

- De er gode til at tage initiativ og hygge sig. Hver anden gang er de her selv, og vi kan se, at de hygger sig, siger Marthe Wilke.

En uge på egen hånd
Det gjorde spejderne også i den »kolleuge«, som Troppen netop har gennemført. Det var en hel uge, hvor gruppen boede i spejderhytten - uden voksne til stede.

- De klarede det hele selv, De byggede en bruser udenfor, så de kunne komme i bad, de lavede mad, gjorde rent, lavede deres lektier - og lavede skemaer over, hvornår de ville være her, og hvornår de var til fritidsaktiviteter. Så havde de styr på hinanden, fortæller Marthe Wilken.

- Jeg var lidt skeptisk på forhånd, men det var godt for dem. De lærer hinanden bedre at kende, når de er sammen 24/7. Det styrker sammenholdet, fastslår hun.

Helene Rasmussen var en del af »kolle-ugen«.

- Det var sjovt at prøve. Vi tog ansvar for os selv og hinanden. Vi skulle få hverdagen til at fungere, og det gjorde vi. Det var en hyggelig uge, men jeg var også lidt træt, da jeg kom hjem igen, men det var det hele værd, griner Helene Rasmussen.

Når man har gennemført »kolleugen« sikrer man sig et mærke, der kan syes på spejdertrøjen. Det har 14-årige Maria Tunsted allerede fået gjort. Hun har været en del af Herningspejderne i seks år, og hun er meget begejstret.

- Det her er det fedeste. Vi har nogle gode ledere, der gør så mange gode ting for os, fortæller hun.

Bålet er denne novemberkolde aften nu blevet tændt, og rundt om det står størstedelen af Troppen - resten er samlet i køkkenet, hvor de er ved at slå en dej sammen.

16-årige Rasmus Kristiansen er en del af bål-folket. Han er spejder på niende år - og er nu i gang med at uddanne sig til at blive leder.

- Det var helt naturligt at skulle overgå til at være leder. De er søde til at høre efter, selvom teenagere godt kan være lidt besværlige, griner Rasmus Kristiansen.

Voksne søges
Dermed er han godt på vej til at blive en af fremtidens ledere - og dem er der mangel på, oplyser Herningspejderne, der håber, at flere frivillige på sigt gerne vil give en hånd med til at yde et stykke frivilligt arbejde for børnene. Kravene er ikke så store.

- Man skal mest af alt bare have lyst til at være sammen med børnene. Det kræver ikke så meget andet, siger Marthe Wilke, der har været en del af Herningspejderne de seneste otte år.

- De skal jo selv lære tingene - det er ikke mig, der skal lave dem, men jeg skal bare være her til at hjælpe, hvis der bliver brug for det, fortsætter hun.

Som udgangspunkt skal man bruge halvanden times tid om ugen på det frivillige arbejde, og så kan der ind imellem være nogle ture eller møder, man skal deltage i.

- Man bestemmer selv, hvor meget tid man vil bruge på det, siger Marthe Wilke, der har et bud på, hvorfor det atter er blevet populært at være spejder.

- Jeg tror, det er, fordi man igen godt kan lide at komme ud i naturen og få noget frisk luft. Og så er det sammenholdet. Børnene har det rigtig godt sammen, fastslår Marthe Wilke, inden det er tid for at sætte sig rundt om bålet og lave snobrød - og sætte punktum for endnu en hyggelig aften i fællesskabets tegn i spejderhytten på Fenrisvej.