Flere hundrede tamiler deltager hvert år i den såkaldte martyrdag i MCH Herning Kongrescenter - her i 2013. Foto: Tom laursen

Tamiler hylder martyrer

HERNING Onsdag 27. november holder Dansk Tamilsk Informationscenter i samarbejde med andre foreninger en mindedag i MCH Herning Kongrescenter. Her vil flere hundrede tamiler møde op og tænde lys for afdøde landsmænd.

Dansk Tamilsk Informationscenter i Herning oplyser, at dagen kaldes martyrdagen og er en mindedag for tamilske soldater og andre, der er omkommet under frihedskampene på Sri Lanka.

Mindedagen er gennem 30 år blevet markeret hvert år 27. november, og MCH Herning Kongrescenter har været samlingsstedet de seneste 20 år.

Dansk Tamilsk Informationscenter forventer, at også et par politikere vil møde op og deltage i arrangementet.