Foto: Martin Ballund

Far med lille datter kørt ned i fodgængerfelt i Herning

HERNING En familiefar blev i går sidst på eftermiddagen kørt ned i lyskrydset ved H.P. Hansens Vej og Brændgårdvej.

Manden kom gående med sin 4-årige datter i fodgængerfeltet, da en bil kom kørende imod dem.

Faren nåede at gribe sin datter, så det kun var ham selv, der blev ramt på knæet.

Efter uheldet kørte bilisten væk uden at give sig til kende. Bilisten beskrives som en kvinde på 50-55 år, danske af udseende og gråhåret. Hun var alene i bilen og kørte i en mørk stationcar.