Herningsholm og Frilandsmuseet har aktiviteter for børnene i efterårsferien. Foto: Pr-foto
Adelsmand og -frue for en dag
MUSEUM Onsdag 16. oktober kan børnene lave deres egen ridderkappe eller brusende skørt og lege adelsmand eller -frue for en dag, når Herningsholm Museum slår dørene op til ridderkappeværksted på den gamle herregård.
Kapperne dekoreres og pyntes med historiske våbenskjold i Herningsholms gamle og flotte riddersal.
Når ridderkappen eller skørtet er færdigt, er der »kæphestevæddeløb« i parken omkring Herningsholm.
Torsdag kan børnene på Frilandsmuseet Herning holde efterårsferie som i gamle dage.
Tidligere kaldte man dette afbræk mellem sommer og jul for kartoffelferien. Men selvom børnene havde fri fra skole, var der ikke meget ferie over den; børnene skulle nemlig hjælpe til med det hårde arbejde på gårdene og grave kartofler op.
Denne dag kan man få jord under neglene, når kartoffelhøsten sættes ind på Frilandsmuseet Herning. Der skal graves kartofler op i museets kålhave, og der vil være smagsprøver på forskellige kartoffelsorter.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand