Alle aktører optræder gratis til fordel for Unicef ved den årlige koncert med Gospel d’Light tirsdag aften i Herning Kirke - i år for allersidste gang, idet arrangementets primus motor, Inge-Lise Elming, stopper. Foto: PR-Foto
Ildsjælen Elmings allersidste koncert
Ildsjæl og Unicef-æresmedlem Inge-Lise Elming stopper med tirsdag aftens gospelkoncert, som bliver den sidste til fordel for Unicef efter 22 år
HERNING Efteråret er så småt i gang, og dermed er det også blevet tid til den årlige koncert med Gospel d’Light til fordel for Unicefs børnearbejde. Men intet er, som det plejer at være, når gospelkoret indtager kirkerummet. For det første er koncerten i år flyttet til Herning Kirke, fordi Fredens Kirke er under restaurering. For det andet har Inge-Lise Elming, ildsjæl og Unicef-æresmedlem, valgt at stoppe, efter at hun - og hendes team af frivillige hjælpere - har stået i spidsen for koncerten i 22 år.
Det er som sædvanlig Ole Jørgensen, der dirigerer det 30 mand m/k store gospelkor, som akkompagneres af pianist Rasmus Steenberg.
Ditte Hartvig Bak fra Unicefs hovedkontor vil som sædvanlig fortælle om et af Unicefs brændpunkter.
Og så vil der denne aften blive sagt behørigt farvel og en kæmpe tak til Inge-Lise Elming for hendes utrættelige indsats for Unicef.
Der er altså al mulig grund til at møde op i Herning Kirke tirsdag aften 8. oktober.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand