Foto: Martin Ballund

16-årig bilist sigtet for spiritus- og narkokørsel

HERNING En teenager fra Herning fik langt fra plusser i politiets sorte bog, da han lørdag aften blev standset i bil på Nørregade ved H.P. Hansens Vej.

For det første havde han ikke kørekort, da han er 16 år, og han blev samtidig testet for både alkohol og narkotika. Begge test viste sig positive, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, spirituskørsel og narkokørsel. En 17-årig mand fra Herning blev samtidig sigtet for at have overladt nøglerne til bilen til den 16-årige.