Lørdag 28. september er der wrestling i værkstedet hos Toyota - STS biler. Pr-foto

Biler byttes ud med bodyslams

Herning En noget anderledes type underholdning besøger Herning lørdag 28. september. Her bytter Toyota - STS Biler nemlig bilerne ud med en wrestlingring. I den kommer der til at foregå fire wrestlingshows. Det er den aarhusianske wrestlingpromoter, Bodyslam, der står for hovedunderholdningen.

Der er dog også aktiviteter for dem, der ikke gider at kigge på handlingen i ringen.

Bilhuset får nemlig yderligere besøg af 20 udstillere, der møder op med alt fra speedbåde til insektsmagning.

I løbet af dagen vil der også være mulighed for at deltage i en pub quiz eller købe en pølse og drikkevarer.