Der er nu observeret en puma tre gange i denen uge. To gange er det sket ved Fuglsang Sø. FOTO: ADOBE.STOCK

Pumaen set igen: Løber overrasket ved Fuglsang Sø

Palle Heering Nielsen 

Mand så dyret ved den nordlige del af søen ved parkeringspladsen ved Vesterholmvej

HERNING Politiet har for tredje gang i denne uge fået en henvendelse om en person, der har set et pumalignende dyr.

For anden gang er dyret blevet observeret ved Fuglsang Sø. Denne gang var det en løber, som så den cirka 100 meter foran sig.

- Dyret blev forskrækket og løb væk, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Det skete ved den nordlige del af søen ved parkeringspladsen ved Vesterholmvej.

Løberen beskriver dyret som 50-60 centimeter højt og mellem 100 og 120 centimeter langt. Den var i brunlige nuancer, og han bemærkede særligt dyrets hale.

- Vi har ikke oplysninger om, at den skulle være farlig eller have gjort skade på nogen, og den bliver forskrækket og løber væk, da den ser løberen, siger Henning Præstegaard.

Zoolog Jesper Møhring-Jensen, der er tilknyttet Jyllands Park Zoo i Haunstrup, opfordrer folk, som observerer dyret, til at tage et billede. Har du observeret dyret, er du velkommen til at kontakte Herning Folkeblad på telefon 96 26 37 00.

Læs mere om de seneste dages formodede puma-observationer her: