Foto: Nils Lund

Solouheld: Bil ramte autoværn og landede på siden

HERNING Politiet rykkede torsdag klokken 14.50 ud til et solouheld på Midtjyske Motorvej.

En 42-årig mand fra Fur kørte i bil mod nord, da hans højre bagdæk pludselig eksploderede. Han mistede herredømmet over bilen, som først ramte autoværnet, inden bilen landede på siden.

Føreren blev kørt til behandling på sygehuset, og han blev udskrevet efter endt behandling.