Der var masser af ild at slukke for brandfolkene, da en container fredag aften stod i lys lue ved Regionshospitalet Herning. FOTO: BRAND & REDNING MIDTVEST
Mistanke om påsat brand ved sygehuset
HERNING Fredag aften brød der ild i en garage ved sygehuset i Herning. Brandvæsenet blev alarmeret klokken 22.18.
Garagen var uaflåst, og inde i den stod der flere medicinkasser.
Politiet har en mistanke om, at branden kan være påsat, da der ikke umiddelbart var noget i garagen, der skulle kunne antænde af sig selv, oplyser politikommissær Henning Præstegaard.
I forbindelse med branden blev der set en yngre mand ikke langt derfra, som politiet gerne vil i kontakt med. Manden er ikke mistænkt for at stå bag branden, men han kan have set noget.
Signalementet af manden lyder på 180 centimeter høj, 25-30 år, mørkt overskæg. Han bar mørkt tøj - blandt andet en bluse med hvide bogstaver.
Der skulle være sket røgskade, men ellers har politiet ikke andre oplysninger om eventuelle skader.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning