Minkavlerne bliver nu ramt hårdt af, at produktionen blev fordoblet over fem år, da der var høje priser. Den aktuelle overkapacitet er en medvirkende årsag til, at priserne nu er presset i bund. Foto: Henrik Ole Jensen

Stor deltagelse i mink-krisemøde

200 dukkede op til et dialogmøde i Herning om minkbranchen, hvor man diskuterede bæredygtighed, bedstemødre og bremselængder

ERHVERV Sagro holdt onsdag aften et velbesøgt dialogmøde om minkbranchens situation. Efter jubelår, hvor priserne toppede med 612 kroner per skind, har der nu være flere magre år med faldende priser, hvor selv de dygtigste ikke kan producere til priser, der dækker omkostningerne.

I panelet sad formand for Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, lektor og ph. d. på Designskolen i Kolding, Else Skjold, virksomhedsrådgiver Christian Primdahl, Sagro, og afdelingsdirektør i Jyske Bank, Per Ørts Vinstrup, der blev introduceret som »Danmarks modigste mand« for at stille op blandt de pressede minkfolk.

Tage Pedersen erkendte på mødet branchens egen andel i at være havnet i den nuværende situation, fordi produktionen på verdensplan blev fordoblet over fem år på grund af attraktivt høje priser.

Leverandører rammes også
Med styrtdykket til omkring en tredjedel af salgspriserne, er det ikke alene avlerne, men også leverandører og hele følgeindustrien, der er ramt.

Udbuddet er dog stadig for stort, samtidig med at efterspørgslen efter luksusprodukter på eksempelvis det kinesiske marked er faldet.

Else Skjold gav branchen det sjældne, men store skulderklap, at minkavl netop kan slå på at være langt mere bæredygtig end resten af modebranchen, der ifølge Else Skjold pynter sig med lånte fjer.

Hvor modetøj af tvivlsom metervare i dag i høj grad ender som affald, så det kan være at bedstemors pels ved at blive syet om kommer til ære og værdighed igen.

- Almindeligt tøj bruges i gennemsnit seks gange, mens vi ser mink, der holder sig i op til 80 år. Minkbranchen har et værdisæt, der er morgendagens værdisæt. Hvor meget dansk produktion af råvarer til tøj foregår i Danmark? I har danske arbejdspladser og producerer til danske lønninger, sagde hun.

Danmarks modigste mand
Per Ørts Vinstrup opridsede det billede, at bankkunder kan stå tættere på eller længere væk fra en afgrund, og at det vil være godt at rykke lidt væk fra kanten og søge læ ved et læhegn.

- I skal kun investere i noget, der bidrager til nulpunktet og giver et fornuftigt afkast, sagde han, og erkendte i samme åndedrag, at bankerne har været med til skabe noget af problemstillingen i minkbranchen ved at finansiere tvivlsomme projekter og investeringer.

- Men hvis udgifterne er større end indtægterne, bliver vi som bank altid bekymrede, sagde han.

Så det handler om at have egenkapital og likviditet til at stå imod med.

Hans udtryk var »at have bremselængde«. Jo mere egenkapital - jo længere tid har man til at reagere.

Op- og nedture
Christian Primdahl sagde i sit indlæg, at det faktisk er lykkedes de bedste i branchen at reducere omkostningerne år for år, men med de voldsomme prisfald mister selv de bedste 30 kroner per skind med det nuværende prisniveau.

Tage Pedersen kom med opfordring til banksektoren om at give branchen den credit, at der over et længere perspektiv har været god økonomi i mink.

Går man tilbage til 2009 har der så rigeligt været en fem procents forrentning af pengene, sagde han.