Helene Fauske har i opstarten med den knæskade, som hun udgik med i anden DM-finale sidste sæson. Men den 22-årige playmaker viste i Horsens, at hun er på vej tilbage mod topformen med syv scoringer. Foto: Henrik Ole Jensen (Arkiv)
Nedlægger Horsens: HIH er klar til pokalkvartfinale
Jørn Just KristensenHerning-Ikast Håndbold løb ligaoprykkerne fra Horsens over ende i ottendedelsfinalen af Santander Cuppen
HåNDBOLD Det tog 10-15 minutter at få gang i angrebsmaskinen, men så var der også klasseforskel.
Herning-Ikast Håndbold landede fredag aften en stensikker 29-18-sejr på udebane mod Horsens i ottendedelsfinalen af landspokalturneringen, Santander Cup.
Højt boldtempo og hidsige kontraløb er af holdets nye cheftræner, Mathias Madsen, udset til fokusområder i denne sæson. Hvordan det kan se ud, gav holdet flere smagsprøver på - specielt fra starten af anden halvleg.
Den midtjyske pauseføring på 12-9 voksede lynhurtigt til 22-11. Det var i sagens natur mere end afgørelsen, og derefter faldt intensiteten i opgøret, og HIH fik hele bredden i spil.
Føringen toppede ved 13 mål, men Horsens formåede at pynte lidt på slutcifrene i de sidste minutter.
Tre debutanter og et comeback
Der var debut til de nye norske profiler Jeanett Kristiansen og Vilde Ingeborg Johansen, som HIH har hentet i henholdsvis Vipers Kristiansand og Tertnes Bergen. Fløjene Henriette Hansen og Naja Nissen Kristensen er vendt tilbage til Ikast fra Ringkøbing. For Naja Nissen Kristensen var dagens sejr et comeback i klubben, mens det var debut for Henriette Hansen, der spillede på U18-holdet sidst, hun var i klubben.
Topscorer for HIH blev Helene Fauske med syv mål. Den stærkt spillende debutant Jeanett Kristiansen scorede fem gange.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.