Der var store flammer, da Brand & Redning nåede frem til ilden.
Bil stod i flammer på P-plads: Spredte sig til flere biler
Tobias HeegaardNatten til fredag blev der sat ild til en stor familiebil på Danmarksgades P-plads. Branden nåede at sprede sig til to andre
HERNING Kort før klokken fire i nat fik alarmcentralen en anmeldelse om en bil i flammer på Danmarksgades parkeringsplads.
En kvinde havde hørt et højt brag, og kunne se de høje flammer på parkeringspladsen.
Da brandvæsenet nåede frem til parkeringspladsen, havde branden spredt sig til yderligere to biler.
- Den ene bil udbrænder totalt, mens de to andre bliver totalskadet, men ikke helt udbrændte, fortæller Peter Kristensen, der er indsatsleder hos Brand & Redning MidtVest.
Politiet har taget den totalt udbrædnte bil med på stationen, hvor den skal undersøges. Bilens ejer er en 40-årig mand fra Jelling. Politiet ved ikke, hvorfor hans bil skulle brændes af, ligesom de heller ikke har anledning til at tro, at han kan være gerningsmanden.
- Vi går ud fra, at branden er påsat, og nu skal vi finde ud af mere, fortæller sekretariatschef Bent Smedegaard og tilføjer, at politiet især gerne vil finde ud af, hvor det høje brag, som anmelderen hørte, kom fra.
- Det kan have været et kanonslag, der er smidt i bilen, som så har antændt branden, siger Bent Smedegaard.
Politiet vil gerne i kontakt med en mand, som et vidne har set løbe væk fra de brændende biler.
Manden beskrives som spinkel til almindelig af bygning. Han var iført lyseblå cowboybukser, sneakers, en hvid hættetrøje med hætten trukket over hovedet og en kort sort læderjakke.
Branden var tæt på at få fat i en container til genbrugstøj, mens der ikke var risiko for bygninger.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.