Hvem skal FCM møde i Europa? Foto: Henrik Ole Jensen

FC Midtjyllands europæiske modstander findes mandag

Kenneth Kristiansen 

FCM kan blandt andre trække skotske Rangers i tredje kvalifikationsrunde til Europa League

FODBOLD Mandag eftermiddag trækkes der lod til tredje kvalifikationsrunde i Europa League - den runde, hvor FC Midtjylland træder ind i turneringen.

De danske sølvvindere er seedede.

UEFA har inddelt holdene i fem forskellige puljer. De fleste mulige modstandere skal først igennem anden kvalifikationsrunde, men efter puljeinddelingen står det klart, at FCM kommer op imod en af disse modstandere (kilde: uefa.com):

AEK Larnaca FC (Cypern) eller PFC Levski Sofia (Bulgarien).

FC Pyunik (Armenien) eller FK Jablonec (Tjekkiet).

FC DAC 1904 Dunajská Streda (Slovakiet) eller Atromitos FC (Grækenland).

Rangers FC (Skotland) eller FC Progrès Niederkorn (Luxembourg).

FC Mariupol (Ukraine).

Lodtrækningen finder sted mandag klokken 14.00.

Tredje kvalifikationsrunde spilles 8. og 15. august.