Foto: Eva Hartvig

Hamrede cykelstativ mod rude på politigården i Herning

HERNING Fredag eftermiddag blev en 49-årig mand fra Herning anholdt og sigtet for hærværk.

Manden valgte nok det forkerte sted, for han tog et cykelstativ og bankede det mod en rude ved hovedindgangen til politigården i Nørregade, inden vidner så ham forsvinde stille og roligt fra stedet.

Larmen havde fået et par betjentes opmærksomhed, og få minutter senere var den 49-årige mand anholdt.

Det ene lag glas i ruden blev ødelagt ved hærværket, og motivet er ukendt.