Helene Fauske og Herning-Ikast Håndbold indleder den nye sæson med ottendedelsfinalerne i Santander Cuppen - modstanderen er Horsens HK. Foto: Henrik Ole Jensen
HIH møder oprykkere i pokalturneringen
Ole BitschHerning-Ikast Håndbold trak Horsens HK i ottendedelsfinalerne i Santander Cuppen
HÅNDBOLD Kvinderne fra Herning-Ikast Håndbold tager hul på den nye sæson med en pokalduel ude mod ligaoprykkerne fra Horsens HK.
Det blev en realitet efter fredagens lodtrækning til ottendedelsfinalerne i den landsdækkende pokalturnering - også kendt som Santander Cup.
For begge holds vedkommende er der tale om den kommende sæsons første betydningsfulde opgør.
Her får Horsens, der har den tidligere guldtræner i FCM Ungdom, Henrik Okkerstrøm som cheftræner, fordel af hjemmebane.
Ottendedelsfinalerne skal spilles i uge 34 - altså fra 19.-25. august.
Resultaterne af fredagens lodtrækning faldt ud som følger:
Horsens HK - Herning-Ikast Håndbold
Randers HK - Team Esbjerg
Roskilde Håndbold - København Håndbold
AGF - Odense Håndbold
Silkeborg-Voel - Aarhus United
Skanderborg Håndbold - TTH Holstebro
Ajax København - Viborg HK
EH Aalborg - Nykøbing Falster Håndbold.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.