Autogalleriet er søndag atter vært for Hedetræf, der samler bil-elskere fra hele Midt og Vestjylland. foto: privatfoto
Dækspark for veteraner
HERNING Alle bilelskere kan roligt sætte en fed streg i kalenderen søndag 16. juni. For her er der for femte gang Hedetræf hos Autogalleriet i Herning, som er ved at udvikle sig til en fast tradition for klassiker- og veteranbil-entusiaster i Midt og Vestjylland.
Programmet i år byder blandt andet på forskellige udstillinger, mini-kræmmermarked og naturligvis masser af dækspark.
Dagens hovedindslag bliver den store fælles køretur ud i det smukke midtvestjyske landskab.
- Vi håber på en 300-400 besøgende til Hedetræf, lyder det fra arrangør Bent Damsgaard.
- De seneste par år har det været rigtig godt besøgt. Selvom sidste års Hedetræf faldt på sommerens eneste regnsvejrs-søndag, kom der stadig masser af deltagere. Så det håber vi på igen, lyder det fra arrangøreren, der lover, at de mange veteranbiler nok skal holde sig fra byens allermest befærdede strøg.
Ud over duften af benzin kan man også se frem til duften af pølser, da Hedecafeen vil sælge vand, øl, kaffe, kager og pølser.
Udstillingen af klassiske køretøjer i Autogalleriet vil også være åben hele dagen. Årets Hedetræf begynder søndag formiddag, og alle er velkomne til at kigge forbi, lyder det fra arrangørerne.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Påvirket bilist flygtede fra uheld: Politiet kom på sporet af ham med vidnes hjælp
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente