Oliver Olsen, Mads Hansen og Casper Tengstedt skriger deres sejrsglæde ud efter tredje mål i sejren over Manchester United i Youth League. Nu er FCM igen sikret en plads i det fineste europæiske talentselskab efter endnu et dansk U19-mesterskab. Foto: Tom Laursen
AaB snubler: Nyt DM-guld til FCM’s U19-ulve
Jørn Just KristensenFC Midtjyllands U19-hold er igen danske mestre og dermed klar til ungdommens svar på Champions League i næste sæson
FODBOLD For fjerde gang på fem sæsoner er FC Midtjylland danske U19-mestre.
Årets danske mesterskab blev i dag en realitet, da guldrivalerne fra AaB ikke formåede at vinde deres udsatte hjemmekamp mod Silkeborg.
AaB var foran to gange på mål af stortalenterne Mikkel Kauffmann og Oliver Klitten, men begge gange udlignede Silkeborg. Målet til 2-2 faldt 11 minutter før tid, da Ali Farej scorede for silkeborgenserne.
Det resultat betyder, at FCM og AaB begge slutter på 52 point for 22 kampe, men »ulveungerne« har målforskel, der er 15 mål bedre end nordjydernes.
Beskeden om DM-guldet fik FCM-talenterne overbragt i Tyskland, hvor U19-spillerne i pinsedagene deltager i det traditionsrige talentstævne Spax Cup.
Med det danske mesterskab er FC Midtjylland samtidig kvalificeret til næste sæsons UEFA Youth League, ungdommens pendant til Champions League.
Det er ottende gang, FCM vinder det danske U19-mesterskab, siden akademiet slog dørene op i 2004.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Påvirket bilist flygtede fra uheld: Politiet kom på sporet af ham med vidnes hjælp
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente