Foto: Martin Ballund
20-årig slog dørmand og fornærmede politibetjente
HERNING En 20-årig mand fra Ikast blev natten til søndag vist bort fra natklubben Dansebar & Einstein i Smallegade, og det fandt han sig ikke i.
Ifølge politiet slog han en dørmand i baghovedet med knyttet næve, og derfor blev to betjente kaldt ud.
Det viste sig at være to betjente med mørk hudfarve, og det første, den 20-årige mand sagde, da de kom frem, var: »Og så sender de to perker-betjente«.
Det er fornærmende tiltale mod tjenestemand i funktion, og derfor blev den unge mand sigtet efter paragraf 121 i straffeloven samt for vold mod dørmanden. Sidstnævnte kan straffes efter paragraf 244 i straffeloven.
Manden blev anholdt, men det blev ikke vurderet, at der var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforsøg med krav om varetægtsfængsling.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Butikstyveri opdaget: To personer holdt tilbage i varehus i Herning
- Tricktyv fik mobiltelefon med sig: Opførte sig klodset i butik i Herning
- Heart hjemme i stuen
- Butikstyv blev voldsom: Politiet måtte anholde en af gengangerne
- Forstod ikke budskabet om at forlade privat bopæl: Beruset person anholdt i Herning