Foto: Henrik Ole Jensen
Gymnasielever evakueret sen lørdag aften – peberspray kan være årsag
HERNING Lørdag aften holdt en gruppe gymnasieelever fest i Huset No.7 i Nørregade, og på et tidspunkt fik flere af de unge det pludselig dårligt på samme tid.
Først troede man, at det var en defekt røgmaskine, og både læge, brandvæsen og ambulance blev tilkaldt til Nørregade i Herning.
- For vores vedkommende handlede det om at få alle folk ud, så vi kunne sende røgdykkere og en gasdetektor ind, forklarer Peter Kristensen, som er indsatsleder hos Herning Brand og Redning MidtVest og tilføjer:
- Men vi formoder, at der er én, der har sprøjtet peberspray ud over dansegulvet. Vi fandt i hvert fald en affyret peberspray. Det bygger vi også på, hvor hurtigt det aftog igen. Folk fik det jo lynhurtigt bedre. Men de blev tilset af en læge på stedet og blev derefter sendt retur. Nogle tog hjem, og andre festede videre.
Der var derfor ingen, som kom på sygehuset. Men Peter Kristensen er alligevel bekymret for, om dette nu bliver en tendens, man kan opleve, efter det er blevet lovligt at bruge peberspray.
- Tænk hvis det sker ude i Boxen, så bliver der altså panik, siger Peter Kristensen, som også nævner, at der selv til denne mindre episode var stor udrykning på.
Lokalpolitiet i Herning oplyser, at der ikke fundet anledning til at gøre politimæssige tiltag i sagen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Ung mand anholdt: Råbte og skreg og bankede på dør midt om natten
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- Nyt takeaway-sted i Herning: Sushi – nu med Karma
- Ugens visit: Lokal stresscoach trækker på egne erfaringer
- Borgere kan søge penge til grønne projekter
Fem seneste historier
- Betjente sendt ud til tip om fyrværkeri: Ung mand standset og sigtet for at overtræde knivloven
- Tyveri fra kontor: Vidner så den formodede gerningsmand
- Tysk udlejningsbil beslaglagt: Tre unge herningensere anholdt
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- To personer anholdt: Mand blandede sig i anholdelse ved Markedspladsen i Herning