Rajbek Bisultanov (i rødt) - her fanget under sidste års DM i Herning - er klar til sin første EM-finale for seniorer. Herningenseren møder søndag aften georgiske Lasha Gobadze om EM-guldet. Foto: Flemming Hansen (Arkiv)
Herning-bryder er i EM-finalen
Jørn Just KristensenRajbek Bisultanov er klar til EM-finalen for seniorbrydere efter semifinalesejr over viceverdensmester Emrah Kus fra Tyrkiet
BRYDNING Så overgik han igen sig selv. Rajbek Bisultanov fra Herning Brydeklub har netop kæmpet sig i finalen ved EM i Bukarest, Rumænien.
Den 23-årige herningenser besejrede den regerende viceverdensmester, tyrkiske Emrah Kus, i en yderst tæt semifinale. Begge brydere scorede fem point, men tyrkeren havde undervejs fået en advarsel for strangulering, hvilket altså gjorde udslaget efter den jævnbyrdige match.
På vejen til semifinalen vandt Rajbek Bisultanov over tyske Hannes Wagner og hviderussiske Viktar Sasunouski i 82 kiloklassen.
Tyskeren pressede Bisultanov hårdt, men danskeren vandt 5-4 i ottendedelsfinalen. I kvartfinalen var der klasseforskel, da herningenseren sejrede hele 8-1 mod hviderusseren.
I finalen skal Rajbek Bisultanov søndag aften omkring klokken 18 møde Lasha Gobadze fra Georgien. Gobadze er tidligere VM-bronzevinder.
Det er første gang, at Rajbek Bisultanov er i finalen ved EM eller VM på seniorplan. Sidste år fik han sit helt store gennembrud, da herningenseren blev U23-europamester og U23-viceverdensmester.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand