Foto: Colourbox
Fodbold blev en dyr fornøjelse for 36 tilskuere: Kom ud til en parkeringsafgift i forruden
HERNING 36 tilskuere, der onsdag aften overværede pokalsemifinalen mellem FC Midtjylland og OB på MCH Arena, fik ikke kun en sejr med sig hjem. De fik også en hilsen fra politiet i form af en parkeringsafgift.
De 36 havde parkeret i rabatten på de tilstødende veje til MCH Arena, og det er forbudt. Forbuddet skyldes, at der kan opstå farlige situationer, blandt andet fordi de parkerede biler kan spærre for andres udsyn.
Herning Kommune søgte i 2017 politiet om tilladelse til at sætte skilte op efter gentagne problemer med parkering mellem skilterabatten og den dobbeltrettede cykelsti.
Ifølge politiet er der tydelig skiltning om parkeringsforbuddet, og der er masser af lovlige steder af parkere.
Det er ikke første gang, at politiet udsteder afgifter i området.
- Og jeg kan godt love, at det ikke er sidste gang, at vi ser på parkeringen, fortæller politikommissær Henning Præstegaard som advarsel til dem, der ser stort på skilte og forbud.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Indbrud opdaget i Herning: Rude knust og vindue taget af hængslerne
- Bilist standset efter usikker kørsel: Sigtelse til både fører og passager
- Røg fra tagudhæng: Politi og brandfolk måtte forbi villavej i Herning
- Tyveri i varehus i Herning: To personer er sigtet
- Pralede med pistol: Den viste sig ikke at være så farlig endda