Brand & Redning MidtVest blev onsdag morgen kaldt ud til en lejlighed i Mindeparken på H.C. Ørsteds Vej. Hjemmeplejen havde slået alarm, da lejligheden var fyldt med røg.

Hjemmeplejen slog alarm: Lejlighed var fyldt med røg

HERNING Onsdag morgen gik alarmen hos Brand & Redning MidtVest. En lejlighed i Mindeparken på H.C. Ørsteds Vej var fyldt med røg.

Det var hjemmeplejeren, der havde slået alarm, da vedkommende var kommet forbi for at hjælpe beboeren og havde set al røgen.

Det oplyser indsatsleder Peter Kristensen fra Brand & Redning MidtVest.

- Det var en kogeplade, der havde stået tændt. Der havde så ligget noget på den, som havde skabt en masse os, siger indsatslederen.

Brand & Redning MidtVest havde haft en blæser med i lejligheden og fået luftet godt ud. På den måde blev lejligheden hurtigt tømt for røg igen.

- Beboeren blev tilset af læge og ambulance, men der var ikke behov for at tage beboeren med på skadestuen, forklarer Peter Kristensen.

Beboeren ville efterfølgende få besøg af noget familie, som kan hjælpe med at bearbejde en del af chokket.