Evander Ferreira og FCM har i dag modtaget datoerne for forårets Superliga-kampe i mesterskabsspillet, hvor »ulvene« igen kæmper med om DM-trofæet. Foto: Tom Laursen
Officielt: FCM indleder guldslutspurten hjemme mod FC Nordsjælland
Ole BitschFC Midtjyllands Superligakampe i foråret og pokalsemifinalen er lagt fast. Mestrene møder FCK i Herning 12. maj og runder af hjemme mod Esbjerg 26. maj
FODBOLD De forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland tager hul på guldslutspurten i Superligaen med en hjemmekamp mod FC Nordsjælland. Matchen spilles på MCH Arena lørdag 30. marts klokken 16.00.
Det blev udfaldet, da Divisionsforeningen - med næsten fire timers forsinkelse - tirsdag eftermiddag offentliggjorde forårets kampprogram for mesterskabskabsspillet, der udover FCM tæller FC København, OB, Brøndby IF, Esbjerg fB og altså FC Nordsjælland.
FCM spiller direkte guldduel hjemme mod FC København søndag 12. maj, og »ulvene« afslutter også sæsonen på eget græs. Sidste spillerunde er sat til søndag 26. maj klokken 17.00 hjemme mod oprykkerne fra Esbjerg fB.
Værd at bemærke er det ligeledes, at FC Midtjylland møder mesterskabsrivalerne fra FCK på udebane i Telia Parken torsdag 18. april.
Dato på pokalsemifinale
Ud over programmet for mesterskabsspillet er datoen for FC Midtjyllands pokalsemifinale mod OB blevet fastlagt. Semifinalen i Sydbank Pokalen spilles på MCH Arena onsdag 3. april klokken 19.30.
Den anden semifinale mellem Brøndby og AaB afvikles på Brøndby Stadion torsdag 4. april klokken 19.30.
Kampprogrammet:
FCM’s mesterskabsspil i foråret ser - foreløbig - ud som følger:
Lørdag 30. marts kl. 16.00: FCM - FC Nordsjælland
Søndag 7. april kl. 16.00: Esbjerg fB - FCM
Søndag 14. april kl. 18.00: FCM - OB
Torsdag 18. april kl. 18.00: FC København - FCM
Mandag 22. april kl. 18.00: FCM - Brøndby IF
Mandag 29. april kl. 19.00: FC Nordsjælland - FCM
Søndag 5. maj (tidspunkt ikke fastlagt): OB - FCM
Søndag 12. maj (tidspunkt ikke fastlagt): FCM - FC København
Bemærk: 35. spillerunde, hvor FCM møder Brøndby på udebane, planlægges først 5. april
Sidste spillerunde (36. runde): Søndag 26. maj kl. 17.00: FCM - Esbjerg fB
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt
- For anden gang på en uge: Nyt hærværk ved Det Blå Rum
- Butikstyv standset i varehus i Herning: Forsøgte tyveri af høretelefoner