Foto: Colourbox

15-årig får bøde for at tænde fyrværkeri under fodboldkamp

HERNING Politiet sigtede søndag en 15-årig dreng fra Videbæk for overtrædelse af fyrværkeriloven og ordensbekendtgørelsen.

Den 15-årige var tilskuer til fodboldkampen på MCH Arena mellem FC Midtjylland og SønderjyskE i Superligaen, da han ifølge politiets oplysninger tændte fyrværkeri, mens han stod på tribunen.

Det koster normalt 2000 kroner i bøde for overtrædelse af fyrværkeriloven og 3000 kroner for voldelig optræden, da det er potentielt farligt at tænde fyrværkeri, mens man står tæt på andre. Den 15-årige mand får dog halveret bøden, da han er under 18 år.