Foto: Nils Lund

Uopmærksomhed førte til trafikuheld i Herning

HERNING Klokken 17.35 i går rykkede politiet ud til et trafikuheld på Absalonsvej ud for Rema 1000.

En bilist kørte mod øst og ville svinge til højre ind mod Rema 1000.

Bilen bagved opdagede det ikke, før det var for sent, og bilen påkørte bilen foran.

Ingen af førerne kom til skade ved uheldet, men bilerne fik buler.

Bilerne blev ført af en 40-årig kvinde og en 57-årig mand - begge fra Herning.