Lars Eller (20) fejrer scoringen til 3-1 med målscorer Tom Wilson (43) i mødet med Toronto Maple Leafs. Foto: John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
Herning-målmand tabte danskerduel i NHL
To gange stod Lars Eller for assist, da NHL-mestrene dukkede Toronto Maple Leafs med Frederik Andersen på mål
ISHOCKEY Toronto Maple Leafs med det tidligere Blue Fox-talent Frederik Andersen på mål havde overtaget spillemæssigt mod NHL-mestrene Washington Capitals, men Lars Eller var kraftigt medvirkende til, at gæsterne fra hovedstaden trak det længste strå.
Eller blev noteret for to assister i sejren på 3-2, hvor det sidste af målene blev scoret i undertal.
Det var ellers Washingtons målmand Braden Holtby, som havde mest travlt. Det canadiske hjemmehold sendte hele 42 forsøg mod mål.
Til sammenligning blev sejrherrerne kun noteret for 28 skudforsøg på Frederik Andersen.
Begge mandskaber ligger fortsat godt til i tabellen og har solid kurs mod en plads i slutspillet.
29-årige Lars Eller blev sidste år den første dansker nogensinde til at løfte det prestigefyldte Stanley Cup-trofæ, da han triumferede med Washington Capitals.
I denne sæson står han noteret for 7 scoringer og 19 assister i 60 kampe.
Jævnaldrende Frederik Andersen har vogtet buret i 43 af Toronto Maple Leafs’ kampe i sæsonen og har en redningsprocent på 92,3.
/ritzau/
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Ung mand anholdt: Råbte og skreg og bankede på dør midt om natten
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- Nyt takeaway-sted i Herning: Sushi – nu med Karma
- Ugens visit: Lokal stresscoach trækker på egne erfaringer
- Borgere kan søge penge til grønne projekter
Fem seneste historier
- Betjente sendt ud til tip om fyrværkeri: Ung mand standset og sigtet for at overtræde knivloven
- Tyveri fra kontor: Vidner så den formodede gerningsmand
- Tysk udlejningsbil beslaglagt: Tre unge herningensere anholdt
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- To personer anholdt: Mand blandede sig i anholdelse ved Markedspladsen i Herning