Richard Ragnvald kommer i næste uge til Tjørring. Her er han ved tirsdag aftens fællesspisning i Feldborg. Foto: Tom Laursen

Ragnvald gæster Fuglsangsø Centret

TJØRRING Torsdag 7. marts kommer dansktoplegenden Richard Ragnvald til Tjørring og underholder på Fuglsangsø Aktivitetscenter. Det er centerets festudvalg, som arrangerer, og det lover en aften med rigtig god musik.

Richard Ragnvald begyndte karrieren som barnestjerne for 60 år siden i The Rich’s Band og har siden beriget danskerne med masser af melodier, der er lette at synge med på - mest kendt er nok »Kære lille mormor«. Han er i år nomineret som årets dansktopsanger ved Dansktopprisen 2019.

Billetterne til arrangementet sælges ved informationen på Fuglsangsø Centret efter først til mølle-princippet, og der er spisning med i prisen.