I vinterferien er der børneloppemarked i Strøgcentret. Foto: Privatfoto

Børnebillet giver sjov i vinterferien

IKAST Der er lyd af glade børnestemmer, når børn med følge af forældre eller bedsteforældre er på tur rundt i Ikast.

For ottende gang laver Vores Ikast børnebilletten, som allerede nu kan købet hos Skoringen i Ikast.

Børnebilletten kan bruges over flere dage og er gældende fra mandag 11. februar til og med lørdag 16. februar.

Billetten vises i butikkerne og andre steder og giver blandt andet adgang til film i Ikast Bio og en sandwich fra Kylling & Co.

Man kan tage på skattejagt ved XL Roslev og deltage i lodtrækningen om en trampolin, og man kan få en slushice og deltage i en konkurrence om præmier til kæledyr hos Miljøfoder. Der er forskellige konkurrencer, slik, kreative workshops, masser af små gaver og halv pris på adgang i Ikast Svømmecenter.

Børneloppemarked
Lørdag 16. februar er der børneloppemarked i Strøgcentret.

Børn og forældre kan helt gratis booke en standplads til en bod, og ønsker man at leje et bord, er det også muligt.

Der sælges løs af brugt legetøj, spil, dukker, cykler, tøj og alt børnerelateret fra børneværelset, loftet eller kælderen.