Det varer ikke længe, før Anders »Anden« Matthesen igen lægger vejen forbi Herning. Foto: Flemming Hansen
Anders Matthesen vender tilbage til Herning
Det bliver et glædeligt gensyn med Anders »Anden« Matthesen, når han 1. marts indtager Herning med et helt nyt show
HERNING Der er kun få billetter tilbage til det første show, og derfor er der allerede sat et ekstra show i salg samme aften, når Anders Matthesen 1. marts gæster MCH Herning Kongrescenter.
Efter det succesfulde jubilæumsshow i Jyske Bank Boxen i efteråret kommer han nu atter forbi Herning - denne gang med showet »Anden - bringer ud«, hvor klassisk standup er i højsædet. Det oplyser MCH i en pressemeddelelse.
Det er en massiv efterspørgsel, der har fået Anders Matthesen til at starte tour-bussen op og køre fra by til by med standup. Der vil være tale om standup i ordets reneste forstand - »Anden« og en mikrofon - uden dikkedarer.
- Jeg glæder mig helt vildt - både til at være ude blandt folk igen men også til at vende tilbage til klassisk standup uden et manuskript. Det bliver nogle aftener, hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning, det vil. Det er der, der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig, siger Anders Matthesen i pressemeddelelsen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand