Her ses overvågningsbilleder fra røveri i DagliBrugsen i Arnborg. Fotomateriale: Lokalpolitiet i Herning
Politiet ønsker hjælp til at identificere Brugsen-røver
Martin Hove ThomsenLokalpolitiet i Herning har valgt at offentliggøre overvågningsbilleder fra røveri i Arnborg i håbet om, at offentligheden kan hjælpe med at finde frem til gerningsmanden
ARNBORG Lørdag 26. januar blev DagliBrugsen i Arnborg udsat for et røveri. Det skete klokken 18.05, hvor en mand kortvarigt fremviste en pistol, som han efterfølgende lagde i en lomme.
Ifølge lokalpolitiet i Herning sagde manden derefter, at det var et røveri og tog en pose frem til kontanter.
Mens den ansatte var i gang med at tømme kontanter fra kassen og over i posen, gik gerningsmanden om bag kassen - umiddelbart bag den forurettede - og tog flere pakker cigaretter, som han også lagde i posen.
Røveren flygtede derefter fra stedet i retning mod Skjernvej og herfra i ukendt retning.
På nuværende tidspunkt kan lokalpolitiet ikke oplyse beløbsstørelsen, men vil meget gerne have offentlighedens hjælp til at finde gerningsmanden.
Signalementet af manden går på, at han var iført en mørk kasket, bar mørk maskering og mørk trøje med logo på ryggen. Derudover var han iført cowboybukser og gummisko med hvid sålkant. Man kan se fotos af ham over artiklen.
Specielt logoet på ryggen er interessant for politiet, hvis nogen kan genkende det. Umiddelbart kunne det ligne et logo fra et tag- eller byggefirma eller lignende, mener politiet, som kan kontaktes på telefonnummer 114.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Ung mand anholdt: Råbte og skreg og bankede på dør midt om natten
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- Nyt takeaway-sted i Herning: Sushi – nu med Karma
- Ugens visit: Lokal stresscoach trækker på egne erfaringer
- Borgere kan søge penge til grønne projekter
Fem seneste historier
- Betjente sendt ud til tip om fyrværkeri: Ung mand standset og sigtet for at overtræde knivloven
- Tyveri fra kontor: Vidner så den formodede gerningsmand
- Tysk udlejningsbil beslaglagt: Tre unge herningensere anholdt
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- To personer anholdt: Mand blandede sig i anholdelse ved Markedspladsen i Herning