foto: martin ballund

Flere slagsmål i Hernings natteliv

HERNING Politiet havde en travl weekend i Hernings natteliv med flere tilfælde af slagsmål. Det oplyser lokalpolitiet i Herning.

Natten til lørdag ved 01-tiden var to grupper unge i alderen 17 til 19 år kommet i slagsmål på Fonnesbechsgade. Da politiet kommer frem, vil ingen af de otte slagsbrødre sige noget, men de forsvinder fra stedet.

Klokken fem lørdag morgen var der tumult på Smedegades p-plads. Politiet traf seks personer på p-pladsen. Igen ville de ikke sige noget, men forsvandt. Klokken seks lørdag morgen var der optræk til uro ved pølseboden på Østergade. Da politiet kommer, forsvandt de, der lagde op til tumult.