Foto: Martin Ballund

Politiet leder efter tyv med specielle kendetegn

HERNING Politiet er i gang med efterforskningen af et tyveri fra Elgiganten på Silkeborgvej. Torsdag eftermiddag blev politiet kontaktet, efter at en mand havde stjålet et sæt hovedtelefoner af mærket Bose.

Politiet har givet følgende beskrivelse af gerningsmanden: En dansktalende mand på 27-28 år, 170-175 centimeter høj og med brunt hår.

Han har en tatovering med skrift på venstre side af halsen, og han har et modermærke under det ene øje.

Han bar sorte bukser, sort jakke og sorte sko med hvide såler. Han havde en grå skuldertaske med sig.