Mette Sloth Eriksen og Flemming Eriksen fik månedens buket i september, fordi de har været trofaste indsamlere for Røde Kors i et kvart århundrede. Foto: Henrik Ole Jensen

Hvem skal have månedens buket?

Lene Toksvig 

I det seneste halve års tid har vi hyldet seks med månedens buket. Hvem skal være den næste?

HYLDEST En gang om måneden hylder Herning Bladet lokale personligheder, som fortjener et ekstra skulderklap. Det kan for eksempel være en frivillig i en forening, den rare kassedame, en god kollega, en bedstemor - ja, det er kun fantasien, der sætter grænser. Det skal blot være en, der er med til at gøre livet lidt sjovere, hyggeligere, nemmere, festligere og så videre - og som derfor fortjener lidt ekstra anerkendelse.

Nu er det snart tid for at finde den næste i rækken, der skal have en flot buket, så kender du en, der fortjener at blive hyldet, så send en mail til redaktionen med en lille beskrivelse og begrundelse for indstillingen. Man er naturligvis også altid velkommen til at ringe til redaktionen. Vi glæder os til at høre fra dig!