foto: martin ballund

Tyv bag flere indbrud fortsat fængslet

HERNING En 19-årig mand fra Herning skal sidde varetægtsfængslet til 31. januar har en dommer bestemt.

Den 19-årige mand står bag en række indbrud i Herning, og han blev anholdt natten til 13. december på Ringstedvej, hvor han havde begået indbrud to steder.

Inden da havde han været på Sorøvej, hvor han blev overrasket af en beboer. Han erkendte de tre forhold, da han blev afhørt.

Alt i alt mener politiet, at han står bag 10-11 indbrud i Herning, og den 19-årige mand vil få sin sag afgjort i retten 31. januar, oplyser politikommissær Henning Præstegaard.