Så er det igen tid til den traditionsrige nytårskoncert med orkesteret Lauseniana. Foto: Henrik Ole Jensen

Traditionsrig nytårskoncert holdes for 42. gang

HERNING Det nye år skydes ind med den traditionsrige nytårskoncert Lauseniana, som finder sted søndag 13. januar om eftermiddagen i MCH Herning Kongrescenter.

Publikum kan derfor igen se frem til at begynde året ud med en festlig og klassisk koncert, når nytårskoncerten holdes for 42. gang i Herning.

Siden starten af 1963 har orkesteret givet utallige koncerter i Danmark, og det har ved mange lejligheder optrådt i radio og på tv. Herudover har det været på adskillige koncert-turnéer i udlandet. Mange lande er besøgt flere gange, og ofte har orkesteret medvirket ved officielle højtideligheder og dermed repræsenteret dansk musikliv i det fremmede.

Ved årets nytårskoncert præsenterer orkesteret Cassande Lemoine som solist.