Foto: Martin Ballund

Butikstyve blev genkendt og stak af fra politiet

HERNING Et par formodede butikstyve fra en anden by blev fredag eftermiddag ved 15.20-tiden genkendt i en forretning på Torvet i Herning, og så blev to patruljevogne med blå blink og sirener straks sendt af sted.

- Det var nogle af de ansatte, der kunne genkende butikstyvene ud fra nogle billeder, så de tilkaldte os. Vi ledte efter dem, men de rendte væk og forsvandt fra os, siger vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Han oplyser, at de formodede butikstyve tidligere har været på spil uden for Herning - men i forretningen på Torvet fik de ikke held til at stjæle noget.