Frans Nielsen scorede sit sjette sæsonmål, da Detroit Red Wings natten til fredag fik fuldt udbytte i Carolina. Foto: Gregory Shamus/Ritzau Scanpix
Herning-perle sender Detroit på sejrskurs i NHL
Frans Nielsenviste sin snedige målnæse, da Detroit Red Wings vandt 4-1 over Carolina Hurricanes. Også sejr til Frederik Andersen
ISHOCKEY Herningensiske Frans Nielsen spillede en af hovedrollerne, da Detroit Red Wings natten til fredag vandt 4-1 over Carolina Hurricanes i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Det var således Nielsen, der i anden periode kunne bringe udeholdet i front 2-1 med nærmest ekvilibristisk stavføring foran målet.
Forinden havde hans holdkammerat Niklas Kronwall bragt Detroit i front i første periode.
Hjemmeholdet fik dog udlignet kort inde i anden periode, men lidt over midtvejs i samme periode kom Frans Nielsen i fokus.
Da hans holdkammerat Nick Jensen lagde an til et slagskud, listede danskeren sig ind foran Carolinas mål.
Her lykkedes det Nielsen at rette Nick Jensens hårde skud af i luften, således at pucken blev styret uden om Carolina-målvogterens handske.
Målet var med til at vende momentum i opgøret, hvor Detroit ellers havde været under tungt pres fra værterne.
I tredje periode kunne udeholdet således med yderligere to scoringer slå sejren fast.
Trods sejren er Detroit Red Wings stadig at finde i den nederste halvdel af Eastern Conference.
Frans Nielsen var ikke eneste herningenser, der var på isen i NHL natten til fredag.
Frederik Andersen, der vogter målet i Toronto Maple Leaf, var med 21 redninger medvirkende til, at canadierne vandt 6-1 over Florida Panthers.
/ritzau/
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Stjernetenor indtager Boxen næste år
- Bizart uheld på Messemotorvejen: Hund hoppede på gearstang og fik bil til at blokere hjulene
- Røvet på gaden i Herning i nat: Truet med tæsk og tvunget til at aflevere el-løbehjul
- Tyveri i Herning: Træbænk forsvandt fra adresse i midtbyen
- Legendarisk britpop-band kommer til Herning
Fem seneste historier
- Vinbar i Østergade kæmper videre
- Bilist kørte rundt uden kørekort: Standset i Herning af politiet
- Forårsfornemmelser på Team Teatret
- Fandt hash på hotelværelse i Herning: Fem unge mennesker røg i politiets sorte bog
- Røvet på gaden i Herning i nat: Truet med tæsk og tvunget til at aflevere el-løbehjul