AGF møder Esbjerg hjemme i den første superligakamp i foråret. Sæsonens første kamp mellem de to hold endte 0-0. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF og Esbjerg sparker Superligaen i gang – FCM begynder i Vendsyssel mandag aften

Programmet for de sidste seks runder af grundspillet i Superligaen er blevet offentliggjort, og FCM er blevet et hverdagshold

FODBOLD AGF og Esbjerg er de første hold, der skal i aktion, når bolden igen ruller i Superligaen i det nye år. OG FCM spiller mandag i Vendsyssel.

Det står klart, efter at Divisionsforeningen har offentliggjort programmet for de sidste seks runder af grundspillet i den bedste danske række.

FCM har fået flere hverdagskampe. De spiller også mandag 18. februar, hvor de hjemme tager imod AaB.

Der er en søndagskamp mod AGF, hvorefter der venter en ny mandagskamp mod FCN, hvorefter ulvene skifter hverdag til en fredags-date med Hobro.

26. og sidste spillerunde i grundspillet skal spilles søndag 17. marts, hvor alle kampe vil blive fløjtet i gang klokken 17.

Her møder FCM hjemme SønderjyskE, der har fået Glen Riddersholm ved roret.

FCK overvintrer på Superligaens førsteplads. Hovedstadsklubben har 47 point, hvilket er tre mere end FC Midtjylland på andenpladsen.

I bunden ligger Vejle og Hobro. Begge med 16 point.

FCM-programmet
Runde 21

Mandag den 11. februar kl. 19:00: Vendsyssel FF-FC Midtjylland

Runde 22

Mandag den 18. februar kl. 19:00: FC Midtjylland-AaB

Runde 23

Søndag den 24. februar kl. 16:00: AGF-FC Midtjylland

Runde 24

Mandag den 4. marts kl. 19:00: FC Midtjylland-FC Nordsjælland

Runde 25

Fredag den 8. marts kl. 19:00: Hobro IK-FC Midtjylland

Runde 26

Søndag den 17. marts kl. 17:00: FC Midtjylland-SønderjyskE

/ritzau/